Carthage fængslet hvor Joseph Smith og hans bror Hyrum blev myrdet af en pøbelhob

Profetens martyrdød


"Salige er de, som er forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres. Salige er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld. Glæd jer og fryd jer: jeres løn skal være stor i Himlene; thi således har man forfulgt profeterne, som var før jer." (Matt. 5:10-12)

Profeten Joseph Smith (38 år) led, sammen med sin bror, patriarken Hyrum Smith (44 år), en voldelig død. Det skete den 27. juni 1844 da en pøbelhob på ca. 200 mænd angreb Carthage-fængslet i Hancock County, Vest-Illinois, og skød og dræbte dem. Deres martyrdød var kulminationen på mere end 20 års forfølgelse i flere stater i USA, og har givet dem en varig plads i kirkens medlemmers hjerter verden over, som martyrer for Jesus Kristus.

Staten Illinois i 1844
Nauvoo var i 1844 samlingssted for de hellige på Mississipi-floden. Der fandtes både gode og stridbare elementer, og både udenfor og indenfor kirken arbejdede fjender på hans udslettelse. Joseph smith forudså sin egen død. Han følte at hans fjender engang ville tage hans liv, og forudsagde dette i mindst 19 tilfælde, første gang så tidligt som i 1829.

Nauvoo voksede meget hurtigt fra at være en landsby bestående af religiøse flygtninge og nyomvendte, til at konkurrere med Chicago om at være den største by i Illinois. Fordi både demokrater og Whigs (liberale) konkurrerede om medlemmernes stemmer, fik man i Nauvoo et af de mest liberale by-chartre i staten. Man fik også en uafhængig militærstyrke, og et stærkt retssystem. Efterhånden som Nauvoo's økonomiske og politiske magt blev større voksede desværre også jalousi og had i nabobyer, som Carthage og Warsaw.

Ikke-medlemmers frygt for koncentration af magten
Udover at være profet og præsident for Jesu Kristi Kirke, tjente Joseph Smith bl.a. også som borgmester og øverstbefalende for Nauvoo Legion state milita. Ikke-mormoners frygt for koncentration af magten, blev yderligere næret af bl.a. kirkens tro og uortodokse lærdomme. Bl.a. sådanne lærdomme, som tempelordinancer for levende og døde, troen på fortsat åbenbaring fra Gud, troen på ny hellig skrift mm., førte til øget politisk og økonomisk uenighed og rivalisering:

Som et lam til slagtebænken
Mennesker som var imod kirken fra bl.a. staten Illinois førte, sammen med frafaldne tidligere medlemmer, an i bestræbelserne på at ødelægge Joseph Smith og kirken. En leder af et politisk parti i Hancock County, Thomas Sharp, som samtidig var redaktør for en lokal avis, krævede åbenlyst profeten dræbt. På et tidspunkt insisterede Illinois' guvenør, Thomas Ford, på at byrådet skulle for retten, anklaget for forstyrrelse af den offentlige orden. Jurien skulle endvidere være uden medlemmer af kirken. Kun en sådan rettergang ville iflg. Ford tilfredsstille folket. Guvenør Thomas Ford gav dem samtidig staten Illinois' løfte om sikkerhed imod pøbelen, hvilket Josephs Smith ikke stolede på. Men han og hans bror Hyrum, John Taylor, og andre lod sig til sidst arrestere, selvom de vidste at de var uskyldige i anklagerne.

På trods af den rejste tiltale voksede forfølgelsens ånd mod Joseph og kirkens medlemmer, så modstanden voksede. Dagbladene i Warsaw og Carthage krævede direkte, at medlemmer af Jesu Kristi Kirke skulle udryddes. Joseph Smith mobiliserede den 18, juni sine tropper for at beskytte Nauvoo. Guvenør Thomas Ford krævede igen, sammen med oppositionen, at kirkens ledere skulle for en retsag. Denne gang skulle den foregå i Carthage. Istedet for at indgive klage eller appel til USAs præsident, John Tyler, valgte Joseph og Hyrum at krydse Mississippi-floden og flygte imod vest. Til sidst valgte Joseph Smith at vende tilbage og overgive sig til myndighederne. Ved denne lejlighed udtalte han følgende profeti:

"Jeg går som et lam til slagtebænken, men jeg er rolig som en sommermorgen. Min samvittighed er uplettet for Gud og alle mennesker. Jeg skal dø uskyldig, og det skal siges om mig: Han blev myrdet med koldt blod." ( L&P 135:4-5 )

Joseph opfordrede Hyrum til at redde sig selv, men det afviste Hyrum, og ledsagede sin bror til Carthage. Guvenøren efterlod dem i pøbelens hænder, og den 27. juni 1844 angreb en pøbelhob på ca. 200 mænd med sværtede ansigter Carthage-fængslet. De skød og dræbte Joseph, hans bror Hyrum, og sårede John Taylor. De skød igennem fængslets lukkede dør og Hyrum døde med det samme. John Taylor, som var en apostel, forsøgte at flygte ud af et vindue, og blev skudt fem gange, men overlevede. Kun Willard Richards, en anden apostel, overlevede uden at komme til skade. Joseph Smith forsøgte at kravle ud af vinduet for at aflede opmærksomheden fra de to overlevende indenfor. Han blev ramt i brystet og kravebenet med to skud fra den åbne dør, og af to skud, som kom udefra. Hans sidste ord var: "Åh Herre, min Gud." Der lød et rygte om at kirkens medlemmer kom, hvorefter pøbelhoben spredtes.

Joseph Smith sagde flere gange, ved slutningen af sit liv, at han havde glædet sig over Guds beskyttelse, indtil hans mission var fuldendt, men at han ikke længere havde krav på nogen særlig beskyttelse, da han havde udført alt det, som Gud krævede af ham. Mange år tidligere, i april 1829, havde Herren sagt til ham:

"Sandelig, sandelig siger jeg jer: Om de forkaster mine ord og den del af mit evangelium og værk, så er I dog velsignede; thi de kan ikke gøre mere mod jer, end de har gjort imod mig. Og om de gør imod jer, som de har gjort imod mig, velsignede er I, thi I skal bo hos mig i herlighed." (L&P 6:29-30)

Udgydelsen af disse martyrers uskyldige blod var nødvendig for at besegle deres vidnesbyrd om gengivelsen af Jesu Kristi Evangelium og genoprettelsen af Jesu Kristi Kirke, i de sidste dage. I en åbenbaring givet til præsident Brigham Young, der efterfulgte Joseph Smith, som kirkens anden præsident sagde Herren den 14, januar 1847:

"..det var nødvendigt, at han skulle besegle sit vidnesbyrd med sit blod, så han kunne blive æret, og de ugudelige blive fordømt." ( L&P 136:39 )

John Taylor der senere blev kirkens tredje præsident skrev denne hyldest til kirkens myrdede ledere:

"Joseph Smith, Herrens profet og seer, har gjort mere (Jesus alene undtaget) for menneskers frelse i denne verden end noget andet menneske, som nogensinde har levet her ... Han var stor i livet og stor i døden i Guds og Guds folks øjne, og ligesom de fleste af Herrens salvede fordum, har han beseglet sin mission og sit værk med sit eget blod. Ligeså har også hans broder Hyrum. I livet var de eet, og døden adskilte dem ikke ... De levede i ære, de døde i ære, og herlighed vil blive deres evige belønning." ( L&P 135:3,6 )

Indholdsfortegnelse
Mormons Bog